Damecykler

Cykling bliver mere og mere populært herhjemme. Det har altid været et populært transportmiddel, men på grund af de stigende antal biler på vejene, bliver behovet for en cykel større og større. Byerne myldrer med biler, og det gør det svært både at komme frem til tiden, men også at finde en parkeringsplads. Især i de helt store byer, som København, Århus og Aalborg er problemerne mange, når folk skal på arbejde kl. 8:00 og hjem igen kl 16:00. Problemet med manglende parkeringspladser og parkeringsafgift har gjort at mange i dag vælger at tage deres cykel på arbejde eller i skole.

Har du brug for en ny damecykel? Så er mulighederne mange! Er du til det feminine snit, det klassiske design, eller det mere sporty look - så er der også en damecykel til dig.

"Bedstemorcyklen"

Den gammeldags damecykel, også kaldet "Bedstemorcykel", har vundet frem på markedet de sidste mange år, og er en meget populær damecykel, blandt andet på grund af det feminine udseende, dens funktionalitet og det mere retro look af en cykel til damer. Den er nem at stige op på, fordi stellet er designet med en lav indstigningshøjde, således at tværbaren går næsten helt ned til pedalerne. Dette er lavet således at det var/er nemt for kvinder at stige op påcyklen, selvom de har en lang kjole på. Hvis stellet var designet som det mere klassiske look, eller som fx mountainbike, ville det ikke være ligeså nemt at cykle rundt med kjole på. Her er den mere retro udgave at foretrække. Det kan også være i tilfælde af at man har meget tung last med på cyklen, hvor den lave indstigningshøjde gør det nemmere at komme på og af cyklen, selvom man har 2 indkøbsposer og en taske lastet på cyklen. Bedstemorcyklen har lidt bredere dæk end den klassiske damecykel, har oftest cykelkurv, bagagebærer og frakkeskåner.

Citybike

Citybikes er en helt klassisk damecykel og parres ofte med den klassiske herrecykel som "sæt". Citybiken har et helt klassisk stel og giver både fart og effektiv transport, da den har relativ smalle dæk og passer perfekt til den meget alsidige kørsel. Det kan være til indkøb, som transport til og fra arbejde, eller bare til en hyggelig cykeltur i sommervarmen.

Racercykel og mountainbike

Få bruger en racercykel som damecykel, eller for den sags skyld som hverdagscykel - men det kan sagtens lade sig gøre. Racercyklen kan fås med almindelige pedaler og ikke kun klik-pedaler som mange kender det, og kan derfor sagtens bruges hvis man skal hurtigt til og fra arbejde, eller nyder at have fart over feltet på cykelturen. Racercyklen kan i dette tilfælde også bruges som motionscykel i det daglige, hvor man kan give den gas på de danske landeveje og få sved på panden. Den egner sig rigtig god til den hurtige kørsel på grund af de smalle dæk og det lette stel.

Mountainbiken blev en livsstilcykel omkring 1980'erne og er rigtig populær og anvendelig i den danske natur. Med de brede dæk, kraftigt stel og mange gear, har man mulighed for at slå sig løs i selv det mest bakkede terræn på sin mountainbike damecykel med mærker som specialized og cube. Mountainbikes er som regel unisex-modeller og det er primært størrelse og funktionalitet der bliver gået ud fra når man er ude og købe mountainbike - ikke så meget om det er dame eller herreudgaven, da dette ikke nødvendigvis findes. Mountainbiken er god på både de korte og lange distancer på arbejde eller i skole, og med en god affjedring har den rigtig meget at byde på som hverdags damecykel.